|
Generelle informationer om undervisningsformen
Undervisningen består af teori, spændende cases, jobrelaterede
opgaver og
tre intensive kursusdage samt en afsluttende eksamen.
På kursusdagene gennemgår underviserne cases og opgaver
fra de afsluttede undervisningsmoduler, besvarer spørgsmål, giver
gode råd mv. Samtidig har deltagerne mulighed for at møde
hinanden og udveksle erfaringer. Alle deltagere modtager
automatisk referater fra kursusdagene, og hvis De ikke kan
deltage, vil De få tilsendt de relevante materialer,
som bliver
udleveret ifm. undervisningen.
På den første kursusdag gives en grundig indføring i
undervisningsmodulerne på e-learning-platformen. Her gennemgår
underviserne bl.a., hvorledes kursusmaterialet benyttes optimalt, og
hvorledes man bedst muligt kommunikerer med underviserne og
de øvrige deltagere, ligesom der gives praktiske råd omkring
forberedelserne til
eksamen.
Hvert undervisningsmodul er planlagt af underviserne og er
disponeret i lektionsplaner, som er tilgængelige for deltagerne
via internettet.
Lektionsplanerne er inddelt i uger med anbefalinger om,
hvilke cases og øvelser
der bør tages fat på i den pågældende uge.
Før kursets start får deltagerne adgang til undervisningssiderne,
bibliotekerne og linksiderne, der er tilkoblet undervisningen.
Tilbage |